Viser opslag med etiketten kreativ. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kreativ. Vis alle opslag

lørdag den 19. maj 2012

Hæklet ugle



How to make... hæklet ugle


Jeg forelskede mig straks i denne ugle.

Den drillede mig lidt med indtagningerne sidst i opskriften, men det tror jeg er fordi jeg endnu ikke er helt sikker på, at jeg har fanget ideén med at afslutte hver omg. med en km for så at starte med en lm. Men på trods af det, så er jeg da hel tilfreds med resultatet.


I opskriften står der at man kan klippe øjnene ud af filt, men jeg har valgt at hækle dem og bruge sorte knapper. Er personlig ret glad for knapper, da jeg synes det giver dem et helt unikt udtryk, da de jo ikke nødvendigvis behøver at være ens eller lige store.

En anden tilføjelse er den lille blomst. Jeg synes det ville være sødt, at gøre denne ugle rigtig "piget".


Det garn jeg har brugt er købt i Søstrene Grene, som nu ligger inde med en masse skønne forårs- pastel farver.


Opskriften på selve uglen er at finde her

Opskriften på blomsten:

Start med at lave 5 lm og saml dem i en ring med 1 km.

1. omg. 3 lm, og derefter 17 st om ringen, slut af meden km i 3. lm.

2. omg. 1 lm, 1 fm i samme m som km, *5 lm, spring 2 m over, 1 fm i næste m*  ialt 5 gange. Slut med 5 lm, spring 2 over, 1 km i fm ved omgangens begyndelse i alt 6 buer.

3. omg. 1 lm * hækles i bue: 1 fm, 1 hst, 2 st, 1 dst, 2 st, 1 hst,1 fm*  * til* gentages gennem alle buerne og til sidst sluttes af med 1 km i lm og bryd garnet.



torsdag den 17. maj 2012

Sættekasse huse

How to make... Sættekasse huse til de små nips-ting på børneværelserne eller bare til pynt.



Det eneste du skal bruge for at komme igang, er et sættekasse hus. De kan købes lidt forskellige steder, jeg har selv købt mine gennem Creative Company.
Man kan i perioder også finde andre sættekasser hos Søstrene Grenes.
Størrelsen på huset er 30x22x4,5 cm.

Der udover skal der bruges maling. Jeg har valgt at give mine huse en klar lak, men tror ikke det er nødvendigt. Jeg har brugt denne maling, som er købt hos Panduro men vil tro at alt kan bruges.
Når kasserne er blevet malet kan tapet tilføjes. Det kan være lidt af et måle arbejde, da det ser bedst ud, hvis tapet passer præcist ind i hullerne. Jeg valgte, at bruge almindelig lim til, at sætte tapeten fast. Men har læst et sted, at der kan bruges noget spraylim. Det er måske nemmere? Jeg har købt tapet gennem www.Papirogtapet.dk som har alverdens typer og så har hun også en masse tips til, hvordan man kan bruge tapet til andre projekter.